ChargeLog – Privacy Policy

Privatlivspolitik for ChargeLog

Senest opdateret: 24. oktober 2026

Dataansvarlig

ChargeLog udgives af WIRK App

Kontakt: info@wirk.dk

Oplysninger i appen

ChargeLog gemmer de oplysninger, du selv registrerer om opladninger: Dato og tidspunkt, energiforbrug, pris og eventuelt et stednavn. Oplysningerne gemmes lokalt på din enhed. ChargeLog har ikke en konto- eller loginfunktion, og opladningsregistreringer sendes ikke til ChargeLogs egne servere.

Position

Hvis du trykker Brug min position og giver tilladelse, henter appen din aktuelle position én gang for at finde et nærliggende stednavn via Apple Maps. Positionen bruges ikke til løbende sporing. Apple behandler forespørgslen efter Apples egne vilkår og privatlivspolitik.

Hvis der ikke findes et stednavn, kan koordinaterne blive vist i appen og gemt som sted for opladningen. Du kan i stedet skrive et sted manuelt eller afvise adgang til position i enhedens Indstillinger.

Synkronisering med Apple Watch

ChargeLog kan synkronisere opladningsregistreringer mellem appen på din iPhone og det parrede Apple Watch via Apples WatchConnectivity-funktion. Synkroniseringen bruges til at holde dine registreringer ens på de to enheder.

Eksport

Du kan selv vælge at eksportere opladningsregistreringer som et regneark. Når du deler eller gemmer eksporten, bestemmer du selv, hvilken app eller tjeneste du sender filen til. Den valgte tjenestes privatlivspolitik gælder derefter.

TIP-køb

Frivillige TIP-køb håndteres gennem Apples købssystem. ChargeLog modtager oplysninger om købets status, men appen modtager ikke dine betalingskortoplysninger. Apples behandling af køb er beskrevet i Apples egne vilkår og privatlivspolitik.

Opbevaring og sletning

Dine opladningsregistreringer bliver i appens lokale data, indtil du sletter dem i ChargeLog. Sletning synkroniseres også til det parrede Apple Watch. Enhedens sikkerhedskopier administreres af Apple og afhænger af dine indstillinger for sikkerhedskopiering.

Analyse og annoncer

ChargeLog indeholder ikke tredjepartsannoncer eller tredjepartsanalyseværktøjer.

Dine rettigheder og kontakt

Du kan redigere og slette dine opladningsregistreringer direkte i appen. Hvis du har spørgsmål om privatliv eller ønsker at kontakte den dataansvarlige, skriv til info@wirk.dk

Du kan også klage til Datatilsynet via datatilsynet.dk.